Kom godt i gang med Beatstudie
Hvad Beatstudie er, og hvordan du bygger din første beat direkte i browseren på få minutter.
Hvad er Beatstudie?
Beatstudie er et lille musikstudie, der kører direkte i browseren på /beatstudie. Du kan spille trommer og melodier, optage spor, mixe og bygge en beat, uden at installere noget. Alle lyde er rigtige samples, og det er gratis at bruge.
Du kan spille og bygge en beat helt uden at logge ind. For at gemme projekter, dele dem med andre og eksportere skal du have en gratis profil.
- 1Værktøjslinjen: fortryd, saks, ryd, mixer, fuldskærm, gem og eksport
- 2Sporene: ét instrument pr. række med volumen, mute og solo
- 3Tidslinjen: dine klip, takt for takt
- 4Transporten: optag, afspil, stop, loop, tempo og metronom
Byg din første beat
Åbn Beatstudie
Gå til /beatstudie. Studiet starter med et par spor, så du kan komme i gang med det samme.
Vælg et spor
Klik på et tromme-spor for at spille på pads, eller et melodi-spor for at spille på tangenter. Det aktive spor er markeret.
Spil en rytmeVigtigt
Tryk på pads (trommer) eller tangenter (melodi). Har du et fysisk tastatur, kan du også spille med det.
Optag
Tryk Optag. Der kommer en tælle-ind, og derefter optages det du spiller, ind på det valgte spor.
Gem eller eksportér
Når du har indspillet noget, kan du gemme projektet (kræver login) eller eksportere det som lyd eller MIDI.
Tip: Dit arbejde gemmes automatisk i browseren, mens du bygger, så du ikke mister det ved en genindlæsning. Vil du beholde det på tværs af enheder, så gem projektet på din profil.
Hvad kan du i Beatstudie?
- Op til 32 spor med trommer og melodiske instrumenter
- Optagelse med metronom, tælle-ind, quantize og swing
- Klip på tidslinjen, som du kan flytte, duplikere, klippe over og forlænge
- Node-editor til at finpudse hver enkelt node
- Mixerpult med EQ, kompressor, drive, rumklang, ekko og sidechain pr. spor
- Mixbus med EQ, multiband, glue, saturation og limiter
- Hjælp inde i hvert effektmodul, der forklarer hvad effekten gør
- Deling med dit band og eksport som lyd eller MIDI
