Versioner og godkendelse af et mix
Sådan lægger du en rettet udgave op i samme projekt, og hvordan I siger god for et mix.
Et forløb, ikke én fil
Et masteringforløb er sjældent færdigt i første forsøg. Du sender et mix, får at vide hvad der skal justeres, retter det, og sender en ny udgave til den samme person. Derfor kan et projekt i Mixtjek rumme flere versioner af det samme nummer.
Læg en ny version op
Åbn projektet
Gå til nummeret under Mine numre.
Tryk Ny version
Vælg den rettede lydfil. Den måles i browseren, præcis som første gang.
Bed om godkendelseVigtigt
Når versionen er lagt op, kan du bede om godkendelse. Så får alle du deler med besked om at der ligger noget nyt.
Kommentarer følger versionen
Hver version har sin egen kommentartråd. Det er ikke for at gemme noget væk: et tidsstempel på 1:24 peger på netop den lydfils tidslinje, og er den nye udgave klippet om eller har en anden længde, ville en flyttet kommentar pege et vilkårligt sted hen.
Er der uafklarede kommentarer på en tidligere version, står det tydeligt øverst i kommentarfeltet med et link direkte til dem. Sådan kan du se hvad der blev bedt om, og om det blev gjort.
Godkendelse
Alle med adgang til projektet kan tage stilling til den nyeste version. Der er to svar:
- Godkend mixet: du siger god for netop denne udgave, eventuelt med en bemærkning
- Bed om rettelser: du beder om ændringer, og skriver gerne hvad der mangler
Alle deltagere står på listen, også dem der endnu ikke har svaret, så du kan se hvem I venter på. Har alle godkendt, står det tydeligt. Du kan altid fortryde dit eget svar.
Tip: Sæt gerne de konkrete ønsker som kommentarer på tidslinjen, og brug godkendelsen til den samlede dom. Så ved modparten både hvor og hvad.
