Brug din mobil som keyboard
Sådan bruger du din telefon eller tablet som trådløst keyboard til Beatstudie på computeren.
Hvad er Mobil keys?
- 1Computeren spiller lyden og optager, som den plejer
- 2Er I på samme wi-fi, går trykkene direkte mellem enhederne
- 3Telefonen viser altid det spor, du har valgt på computeren: tangenter til melodi, pads til trommer
Mobil keys lader dig bruge din telefon eller tablet som et trådløst keyboard og pad-gitter til Beatstudie på computeren. Du spiller på mobilen, og lyden kommer ud af computeren og optages direkte i dit beat.
Sådan forbinder du
Log ind på begge enheder
Både computeren og mobilen skal være logget ind på den samme konto.
Åbn Mobil keys
Klik Mobil keys i Beatstudie på computeren. Der vises en QR-kode.
Scan kodenVigtigt
Scan QR-koden med mobilen, eller åbn den viste adresse. Mobilen forbindes automatisk.
Spil
Spil på mobilens tangenter eller pads. Tonerne spilles og optages på computeren.
Mobilen følger sporet på computeren
Spillefladen på mobilen viser altid det spor, du har valgt på computeren: et melodi-spor giver tangenter, et tromme-spor giver kittets pads. Skifter du spor eller akkord på computeren, følger mobilen med. Du vælger altså ikke flade på mobilen, og de to enheder kan ikke stå på hver sit.
Forbindelsen
Er begge enheder på samme wi-fi, oprettes en direkte forbindelse mellem dem, og forsinkelsen bliver få millisekunder. Kan det ikke lade sig gøre, går trykkene via serveren i stedet. Mobilen viser hvilken vej der bruges, og hvor lang tid trykket er undervejs.
Tip: Har du Beatstudie åbent i flere faner på computeren, følger mobilen den fane, du sidst har brugt, og siger det i toppen. Luk de andre faner, hvis det driller.
