Plads, filer og hvor længe noget gemmes
Hvor meget du kan gemme, hvornår lydfiler slettes, og hvordan du gør plads uden at miste dit samarbejde.
Hvor meget kan du gemme?
Du har 100 MB lyd i alt. Inden for det kan du lave lige så mange numre og versioner du vil. Det er pladsen der er grænsen, ikke antallet.
Pladsen står øverst under Mine numre, så du kan se hvor meget der er tilbage, før du lægger noget nyt op.
Lyden slettes efter 14 dage
Hver lydfil bliver liggende i 14 dage fra den blev lagt op og slettes derefter automatisk. Du får besked inden. Fristen kan ikke forlænges, heller ikke ved at åbne projektet. Det er kun lyden der forsvinder: selve projektet med målinger, versioner og kommentarer bliver stående.
Det er lydfilen der fylder. Målinger, bølgeform, kommentarer og godkendelser fylder næsten ingenting og bliver stående, uanset hvad der sker med lyden. Fristen er der for at holde forbruget nede, så modulet kan blive ved med at være gratis.
Gør plads uden at miste noget
- Fjern lyden fra en gammel version: pladsen bliver fri, og kommentarerne står som de gjorde
- Slet et helt projekt: bruger du det ikke længere, ryger både lyd, målinger og kommentarer
Har du brug for at høre et nummer igen efter lyden er slettet, lægger du bare den samme fil op på versionen igen. Kommentarerne sidder de samme steder som før.
Tip: Vil du gemme selve lydfilen længere end 14 dage, så hent den ned og læg den hvor du ellers opbevarer dine filer. Mixtjek er til samarbejdet om et mix, ikke til at arkivere det.
