Modtag booking-forespørgsler
Sådan håndterer du forespørgsler du modtager: fra notifikation til tilbud eller afvisning.
Hvor lander forespørgslen?
Booking-forespørgsler havner under /bookinger. Du får en notifikation i klokken og en e-mail (hvis e-mail-notifikationer er tændt). Forespørgslen ligger i fanen 'Nye forespørgsler'.
En henvendelse på en musikproduktions-ydelse starter derimod som en besked i /beskeder, fordi den kommer fra knappen 'Kontakt udbyder' på selve ydelsen. Vil du gøre den til en aftale, opretter du et tilbud under 'Opret tilbud' og vælger kategorien Musikproduktion. Derfra fungerer den præcis som en booking.
Udbyder eller bestiller
Øverst på /bookinger kan du skifte mellem to perspektiver: 'Udbyder', når du er den der bliver booket, og 'Bestiller', når du selv har booket nogen. Fanerne skifter med perspektivet.
Fanerne på /bookinger
Som musiker (udbyder) har du følgende faner:
- Nye forespørgsler: ubesvarede forespørgsler du har modtaget
- Opret tilbud: opret et tilbud direkte uden en forespørgsel som forudsætning (fx hvis I har aftalt det andre steder)
- Afventende tilbud: tilbud du har sendt, der endnu ikke er besvaret
- Godkendte tilbud: tilbud der er accepteret af bookeren (selve aftalen)
- Leveret: afsluttede bookinger
- Afviste / annullerede: forespørgsler/tilbud der er afslået eller annulleret
Hvad indeholder en forespørgsel?
- Event-type / arrangement
- Dato og evt. tidspunkt
- Sted
- Antal gæster
- Kommentar fra bookeren
- Afsenderens navn
Sådan svarer du
- 1. Klik på forespørgslen for at åbne den i et detalje-vindue
- 2. Tjek din kalender om du er ledig på datoen
- 3. Vælg Send tilbud eller Afvis
Har du allerede sendt et tilbud, eller er bookingen på plads, kommer der en tredje mulighed: 'Aflys booking'.
Send tilbud
Åbner en formular med Titel, Beskrivelse, Pris i kr., Udløbsdato og Moms. Titel og beskrivelse er udfyldt på forhånd ud fra forespørgslen, så du kun skal rette til. Vilkårene (betaling, annullering, specielle krav) kommer automatisk fra din bookingside og skal ikke skrives igen.
Når tilbuddet er sendt, lander det i 'Afventende tilbud', og bookeren får notifikation og e-mail.
Afvis
Klik 'Afvis' for at lade bookeren vide, at du ikke kan tage opgaven. Det er bedre end at lade forespørgslen stå ubesvaret: så ved bookeren at de skal gå videre. Du bliver bedt om at bekræfte, og kan skrive en kort begrundelse med. Den vises for bookeren som 'Besked fra musikeren'.
Bemærk: En afvisning kan ikke fortrydes. Forespørgslen flyttes til 'Afviste / annullerede' og kan ikke genåbnes, så vil du bare have flere oplysninger, så skriv til bookeren i stedet.
Brug for mere info før du svarer?
Du kan altid fortsætte dialogen med bookeren i /beskeder eller via chat-vinduet inden du sender et tilbud. Skriv til afsenderen, afklar detaljer, og send så tilbuddet når du er klar.
Tip: Svar hurtigt. Din responstid står på din bookingside, og svarer du typisk inden for et døgn, kan du få mærket 'Svarer hurtigt' ved dit navn. Det måles automatisk på dine seneste samtaler.
